Opskrifter

fredag den 6. december 2013

36 dage til termin.

Uh det er altså ikke længe til, det er jo kun lige lidt over 1 mdr.... For et par måneder siden virkede tiden til termin utrolig langt væk, men nu er det lige om lidt.... Bliver såå spændende og vi er virkelig begyndt at glæde os, men også blive lidt nervøse for hvordan det hele skal gå i gang. Sidste gang jeg var jeg indlagt 1 mdr. før et planlagt kejsersnit, som blev planlagt fordi jeg styrtblødte 1 mdr før.
Kort fortalt, så fik vi ved gennemscanningen i uge 20 at vide at min moderkage lå lige ved livmoderhalsåbningen og den skulle gerne flytte sig inden fødslen, men det gjorde den 90% af gangene. Så vi tænkte ikke mere over det. Skulle til ekstra scanning i uge 32, men inden jeg nåede så langt begyndte jeg altså at styrtbløde. Så jeg endte med at ligge sengeliggende i 1 mdr inden Jonathan så blev taget ved planlagt kejsersnit, 3 uger før termin.
Ved denne graviditet fik jeg samme besked i uge 20, og bad derfor om ekstra scanning. Så jeg blev allerede scannet i uge 25,  uge 30 og uge 35. Først i uge 30 kunne de sige, at nu lå den der ikke mere og at jeg nu måtte føde normalt. SÅÅÅÅÅ fantastisk... en virkelig fed fornemmelse, men samtidig også lidt skræmmende.
SÅ her sidder jeg nu i uge 35 og ved at jeg snart skal føde selv.
Kender du det? Alle bevægelser og alle små ændringer i kroppen bliver analyseret og tankerne siger bare "er det nu?" Nu skulle hun gerne blive derinde til efter jul, men man kan jo aldrig vide..
Desværre lå hun med numsen nedad ved sidste scanning, så hun har dælme bare om at vende sig så jeg ikke skal have kejsersnit fordi hun ikke gider ha hovedet nedad... skal scannes igen d. 18, og hvis hun stadig ligger forkert vil de forsøge at vende hende... Håber virkelig ikke jeg skal igennem det. Har hørt mange smertefulde historier om det...

Har haft en hårdt start på graviditeten, har næsten haft helt bækkenløsning, så havde en lang periode hvor jeg ikke kunne gå, lege med Jonathan på gulvet og andre ting. Havde bare smerter hele tiden. Blev sygemeldt og fik behandling hos en fys. og det hjalp rigtig meget,  så lige nu nyder jeg bare at jeg ikke ligger indlagt som sidst, at jeg kan gå og lege med Jonathan.
Så selvom det er ved at være tungt nu, så nyder jeg at jeg trods alt ikke bare skal ligge i sengen :)
Er en del større i denne graviditet. Fandt billeder fra sidst og sammenlignede, her kan i se forskellen.

Begge billeder er taget i 33 ca.

Gravid med lillesøster                                                Gravid med Jonathan

Snart har Jonathan fødselsdag, så har vi jul, min fødselsdag og så må hun gerne komme. Men vendt lige til efter jul ik søster :)

4 kommentarer:

  1. Min søn lå i tværleje helt op til den dag jeg blev sat igang, men eftersom jeg havde to succesfulde "almindelige" fødsler bag mig, besluttede de at prøve de lidt utraditionelle metoder i stedet for bare straks at lave et kejsersnit...
    Det fortrød jeg muligvis et par gange at have sagt ja til undervejs, men bagefter synes jeg det var et ganske glimrende fødselsforløb ;0)

    De vendte ham, før jeg blev sat igang med drop, og så blev han spændt fast ved hjælp af nogle håndklæder og lagener så han ikke kunne trille rundt igen førend veerne ville holde ham på plads hvor han skulle være...
    Har de sagt de bare vil lave kejsersnit, eller har de snakket om muligheden for at vende hende ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Uh ha... det lyder ikke super rart, men godt du havde et godt forløb alligevel :)

      Jeg skal til scanning d. 18 dec. hvor de tjekker hvordan hun ligger, hvis hun stadig har numsen nedad, så vil de lave et vendingsforsøg samme dag, hvis jeg vil ha det. Hvordan det ser ud hvis hun så vender sig igen, det ved jeg ikke. Så der er ikke planlagt noget kejsersnit som det ser ud nu :) Det vil jeg helelr ikke gå med til, har hørt før, at barnet har vendt sig i sidste øjeblik, så jeg vil gi den en chance indtil det helt sidste :)

      Slet
  2. Kan man vinde en fødsels??;-)

    SvarSlet
  3. Hej Katarina.
    Nej, det kan jeg desværre ikke love ud :)
    Er du gravid?
    Kh. Susan

    SvarSlet

Tusind tak for din kommentar. Dejligt du kiggede forbi, kom endelig igen :O)