Opskrifter

fredag den 20. juni 2014

Müslibar

Har ofte ville lave en müslibar som ikke er for fed, men som har en masse gode fedtstoffer i sig. Sådan nogen der er gode til madpakken.
Så nu fik jeg endelig våget mig ud i det. Jeg havde en Müsli rest liggende som jeg brugte.
Jeg ville gerne lave nogen der er LCHF venlige, det blev disse ikke helt. da der er honning i. Men man kunne måske bruge en daddelsirup eller andet, så bliver det lidt bedre. Men de smagte nu godt alligevel


Müsli opskriften ser sådan ud:

150 gram mandler
150 gram hasselnødder
30 gram hørfrø
30 gram sesamfrø
30 gram græskarkerner
50 gram kokosmel
 

Forvarm ovnen til 150 grader ved varmluft

Det hele strøges ud på en bageplade med bagepapir. og bag i ovnen i ca. 20 min. Når kokosen virker gylden og det dufter godt.

Så tar du det ud og over i en blender sammen med:

2 spsk. chiafrø
Sukrin (du bestemmer selv, jeg havde ca. 2 spsk i)
1 tsk. ren vanilje

Blend det hele godt sammen.

Det var müslien.
Så til baren;

Jeg tog 2 spsk honning og smeltede det i en gryde. Tog det af da det var helt flydende og puttede 1 æg i. (tror jeg vil bruge 2 æg næste gang, så hænger det måske lidt bedre sammen). lidt sukrin og derefter blandede jeg müslien i. Rør det godt sammen og put det hele i en rugbrødsform med bagepair i. Kom det ned i, glat det ud og kom det i ovnen ved 160 grader varmluft.
Bages i ca. 20 min. Tag dem ud og lad dem blive kolde.

Tag det ud af formen og skær dem i passende stykker.
Dyp dem evt. i mørk chokolade. det tror jeg ville klæ' dem godt. måske et drys kokos?

De er super gode uden chokolade også og er gode i madpakken, da de mætter godt og giver gode fedtstoffer til hjernen :). Min søn elsker dem.

Velbekomme :)