tirsdag den 1. april 2014

Drømmer om......

...tøj til mine unger
Hvis man havde en scheisse masse penge, så kunne jeg købe mig fattig....
Zara har mange fine ting, her er et udsnit af hvad jeg ville købe... - hvis jeg havde pengene...


fredag den 28. marts 2014

Noget nyt herhjemme

Disney show - jep, det er først nu det er blevet en del af vores fredag. Jonathan plejer at gå til køjs kl.19. Så det har aldrig været på programmet. Men efter en del fredage nede ved familien i Sønderjylland, som ser Disney show hver uge, ja, så er det også blevet indført her. 
Jonathan bliver hyper hvis han får vingummi. Så i dag får han en anden lækker snack. Og han er mindst lige så begejstret som hvis det var vingummi. 
Jeg satte hurtig nogle rugbrøds stænger i ovnen og da de var kolde penslede jeg dem med mørk chokolade og lod dem stå på køl indtil der var tegnefilm. Til det fik han en jordbær smoothie lavet af yoghurt med vanilje og frosne jordbær. Lækkert og nemt ��. Tænker ikke der er så mange E numre og farvestoffer i. Men ved faktisk ikke lige hvad der er i chokoladen og yoghurten. Men det føles rarere at gi ham dette end en tallerken med slik. 
Men altså lidt slik en gang imellem skader jo ham nok ikke ;) 


mandag den 17. marts 2014

Rutiner er der ingen af

Neeej.... rutiner er der ingen af, jo måske en smule. Men planlægge min dag efter hendes lur kan jeg ikke helt endnu. I dag tog hun en lur udenfor i blæsevejret, under halvtaget så hun ikke blæste væk, i knap 2 timer.
Hun kom ind og vi fik os en lille snak inden hun skulle ha mad.
Siden i nat har det så været sådan, at den lille diva fis ikke vil spise ved venstre bryst, så efter lidt prøven og overtalen som ikke hjalp, endte vi i sengen med højre bryst som middag- argh... Venstre er godt misundelig, men vi må prøve igen senere.
Jeg endte så med at sove 1 time med hende og nu er klokken pludselig mange og jeg har en knægt der snart skal hentes i børnehave.
Så rutine, nej ikke endnu. Men det kommer vel :) 
Psst....Heldigvis går hun i seng kl.21 om aftenen og sover ml.5-7 timer. Så jeg klager ikke :) 

torsdag den 13. marts 2014

Hverdagen

Jeg får slet ikke blogget, tror jeg forventer for meget af mine indlæg. Så nu prøver jeg et helt Casual et af slagsen. 
I skrive de stund sidder jeg og ammer Alberte mens Jonathan ligger med fødderne bag min ryg og ser tegnefilm. Om lidt skal han puttes, så Alberte må følge med. Men det plejer nu at gå meget godt. Har endda præsteret at amme OG læse godnat historie. 
Og mens jeg skriver dette er J faldet i søvn. Fedt, så skal han bare lægges ind og aftenen kan bruges på at pakke taske til weekenden. 
Vi har stor nydt det skønne vejr og er så træt af at det stopper i morgen. Øv!! 
Ellers er det jo hverdag. Thomas jobber og jeg er herhjemme. Barsel er bare skønt :)  

Godt der er nogen der kan bruge min store ammende ... 

mandag den 10. februar 2014

Er næsten på den anden side

Det går fremad.  Nu er det ikke længere brystbetændelse, men sår og svamp der skal behandles. Men det går fremad.
Storebror fik gipsen af i sidste uge ig lillesøster sover, spiser og prutter som hun skal. Forud venter vinterferien og barsel for manden. Det har vi virkelig set frem til. Så de næste to uger skal virkelig nydes. Både som familie og som par . 
Lillesøster bliver så stor og hun er meget mere vågen nu, men hvor har man da glemt meget fra sidst. Ku sket ikke huske at de sov så meget i så lang tid. Men det er nu meget rart. For hold da op hvor er jeg træt. Selvom storebror stadig vågner om natten, er det altså noget andet at skulle op og amme 2-3 gange om natten!!  
Og så er jeg også ved at være klar til, at starte op på Lchf igen. Det bliver en blod start lige sim sidst. Men jeg glæder mig og håber at de kære kilo bare rasler af :)
Og så glæder jeg mig til at have overskud til at gå ture med barnevognen. Andet end blot hen til børnehaven og tilbage igen :) 


 
det er ikke det sjoveste at ligge på maven, men det går nu meget godt når hun endelig gider :)

En stolt storebror der meget gerne vil med på de billeder jeg tager af lillesøster..
 
Og så blev storebror klippet. Han ville gerne ha kort hår, så det fik han. desværre er det resultatet af, at nogle børn i børnehaven har sagt at han har pigehår :( øvøv.... træls at børn ikke kan være søde ved hinanden :(

onsdag den 29. januar 2014

Alberte kom til verden, brækket arm og en ordentlig omgang brystbetændelse

Jep, overskriften siger lidt om hvad de sidste 3 uger er gået med. Det største øjeblik er selvfølgelig da lille Alberte kom til verden.
Vandet gik d. 6. januar kl. 2.20. Jeg vidste at hendes hoved ikke sad fast, så jeg skulle bare blive liggende og så skulle der komme en ambulance og hente mig. Nu er det sådan at vores familie ikke lige bor i nærheden, så nu skulle der pludselig arrangeres pasning til storebror som lå og sov så sødt inde ved siden af.
Så i mens jeg lå i sengen i en stor vandpøl og Thomas fik ordnet alt det praktiske, så fik jeg ordnet pasning.
Vi kom på sygehuset kl. 3.30 og så lå jeg ellers i 13 timer med veer.
2 af timerne var med vedrop. De sidste 4-5 timer havde jeg konstant smerter, også mellem veerne. Men det viste sig der ikke skete noget - hendes hoved røg ikke længere ned og jeg åbnede mig ikke rigtigt. Min krop var altså slet ikke klar til at føde!!
Når vandet går har man 18 timer, så er der risiko for infektion og man skal til at gøre noget. Da der var gået 12 timer vurderede lægen at der skulle et kejsersnit til. De kunne ikke garantere at de smerter jeg også havde mellem veerne kunne stamme fra mit tidligere kejsersnit ar. Så de ville ikke tage nogen chancer og et kejsersnit blev bestilt.


Kl. 14.57 kom Alberte til verden.














Desværre havde hun knirkelyd og efter lidt tid sendte de hende på neonantal afd. og jeg kom på opvågningsstuen. 1 time senere kunne jeg så endelig komme ned til min datter og Thomas. Alt i alt var det en vild oplevelse, og jeg er ikke i tvivl om at beslutningen om kejsersnit var den bedste beslutning og jeg har det fint med ikke at have født selv, trods det var mit største ønske.

Vi lå i 3 dage inden vi kom hjem, og det var dejligt endelig at komme hjem til mine to drenge. Så skønt.
Men desværre skulle de 14 dages barsel vi havde foran os, ikke blive som vi havde håbet på. Storebror Jonathan starter ud med om mandagen at brække albuen og skulle derfor have gips på. Han har den stadig på og skal først have den af på tirsdag... Trods gipsen, så har han været super sej og han leger som om han ikke havde gips på og lader sig ikke genere af den... dejligt..
Rollen som storebror fylder han ud til UG, han klare det så super godt og ELSKER lillesøster, hvilket hun hele tiden får at vide, både verbalt, med mys og masser af kærtegn. Det er skønt at se :)
At han så lige skal reagere på det hele og lader det gå ud over os forældre, det er en anden sag....


















I tirsdags vågner jeg så om natten badet i sved og rystende som var der minus 20 grader indenfor. Brystbetændelse.... I dag 9 dage senere gør det stadig ondt og glæder mig SÅ meget til jeg kan amme uden at jeg skal sidde og græde og skrige i smerte...


Vi glæder os nu til Thomas igen får barsel, så vi kan få lidt kvalitid sammen og bare nyde vores lille ny og give Jonathan lidt kvalitid herhjemme også. Overskuddet har været småt, men det kommer langsomt igen.

 Hold nu op hvor er det skønt at blive forelsket på ny <3 br="">

fredag den 27. december 2013

Et indlæg i billeder

Julen har været fyldt med en masse skønne ting. Vi startede ferien med at min søn blev 4 år. en stor dag som han har set frem til. (sidste blogindlæg var om hans fødselsdag)
I år var det vores tur til at holde juleaften, så min skønne familie kom herop og vi hyggede hele dagen. Juledagene blev brugt på afslapning og så skulle der leges med de nye legesager.
I dag var det så min fødselsdag. Det blev en stille og rolig dag. Blev vækket med flag og morgenmad og senere fik vi besøg af min søns legekammerat fra børnehaven og hans forældre. I morgen kommer min familie op og min mor bliver helt indtil nytår. Hun er nemlig ret sikker på jeg føder inden nytår, og så kan hun jo passe Jonathan mens vi er på sygehuset :). Jeg håber på hun har ret...
Da jeg passerede de 37 uger var en milepæl nået og hvor har og er jeg dog spændt på hvornår lillesøster kommer ud. Det må gerne være snart :)
I får her lidt blandede billeder fra julen her i huset. Det har været en skøn jul og ser nu frem til familieforøgelsen. Er glad for at ferien indtil videre er gået godt og at vi er kommet så godt igennem det hele, i sær med alle de smerter der er kommet tilbage i min krop. Har nydt min familie helt vildt, dejligt jeg stadig har en uges tid med dem begge hjemme inden hverdagen igen begynder.