Opskrifter

søndag den 24. november 2013

Give away her på bloggen

Der er blevet tid til en lille give away her på bloggen.
Jeg har leget lidt med gips og synes selv jeg har fået et fint resultat ud af det. Derfor vil jeg gerne  sende et sæt lysestager af sted til en heldig læser.
Lysestagerne er rå og med små skønhedsfejl, da de er lavet af gips.
De passer perfekt her til julen, men kan også bruges resten af året.



For at være med i lodtrækningen skal du bare lægge en kommentar herunder og så er du med.

Hvis du er anonym læser, så skriv gerne din email, så jeg kan kontakte dig.

Vinderen trækkes mandag d. 9 dec. kl.12. 







Skøn weekend med skønne tøser

Har denne weekend haft besøg af 6 dejlig piger. Vi har kendt hinanden altid. De 3 af dem har jeg kendt siden jeg var 3 år og startede i børnehave, de 3 andre kom til i starten af folkeskolen. Vi har oplevet ufattelig meget sammen, gået til gymnastik, fodbold, badminton, volleyball, håndbold og teater sammen. Endda sunget og spillet i skoleband sammen. Vi har hold sammen i tykt og tyndt og trods afstand, familieforøgelser og andet finder vi stadig tid til, at være sammen. Vi har rejst utrolig meget sammen, så de er helt sikkert de tøser jeg vil kalde mine soul venner :)

Minimum 1 gang om året mødes vi alle sammen og hygger os med en julefrokost. Nogle år har det været druk og andre år bare hygge i pyjamas. I år var 2 af os gravide og en lille skøn pige på 4 mdr. var også med. Så der var nogle der fik vin, vi andre sodavand :) Men vi hyggede os og hvor er jeg både taknemmelig og ufattelig lykkelig for, at alle livets valg ikke har skilt os ad.
Jeg elsker de tøser så meget og de vil altid være i mit liv.

Vi fik handlet ind efter en lækker frokost og gik så i gang med at bage og dekorere honningkager. Lavede dejen for 2 mdr siden så i dag skulle den bruges. Har læst at kagerne bliver bedre hvis de står nogle dage og allerede i morges var de meget bedre, så det kan jeg kun give folk ret i. Glæder mig allerede til at næste portion skal bages og dekoreres :)




 De var så super dekorative. Er meget imponeret over det vi fik lavet :)
 En Ninjaturtles til min søn :)


 Menuen står altid på tapas og vi er mægtig gode til at dække stort op,  i år fik vi dog begrænset os en smule. Dette billede er  taget før alt kom på, så vi fik ikke kun 2 retter :)
Men fik slet ikke taget et billede da alt var på, fordi vi jo bare snakker og hygger. Vi fik alt fra snackpølser, ost, dadler i bacon, ost, fyldte snackpeber, fyldte butterdej, tunmouse, brød og tapanader. Desserten blev en bananasplit med det hele :)
Tak til pigerne for en fantastisk dag...


torsdag den 21. november 2013

Sy til din baby - Puslehynde

Da jeg skulle købe ind til sengerand, var der skum tilovers og det passede perfekt i størrelsen til vores hjemmelavede puslekommode- nemlig 60*60 cm.
Så jeg fik købt noget vandtæt stof uden farlige stoffer i og gik i gang med at sy stof til puslepuden.
Jeg har igen ikke fået taget billeder i processen, men kun af det færdige projekt.

Hynden er 60*60 og 5 cm tyk.

Jeg klippede 5 stykker stof ud.
1 stykker der hedder 72*72*67*62. (er incl. sømrum)
1 stykker der har 61 cm. hele vejen rundt (dette blev til siden der ligger opad)
3 stykker til siderne 61*7 (er incl. sømrum)

Der er pippingkant på, hvilket sagtens kan undværes og så er det lige meget hvilken side der er opad.

Den sidste side hvor hullet til hynden skulle ind, har jeg indlagt en lynlås i, så hynden tages ud og betrækket kan vaskes.
Det hele syes sammen, så du får en pose du kan putte hynden ned i også stykket med lynlås, så hynden puttes i gennem lynlåsen.

Håber ikke DIY'en var for besværlig, men det er svært at beskrive når der ikke er billeder. Håber den kan bruges og i er velkommen til at stille spørgsmål eller give tips til en anden måde.

Den er ikke blevet lige køn i alle hjørner, men overordnet er jeg glad for den :) Nu skal lillesøster bare komme ud, så den kan tages i brug :)







mandag den 18. november 2013

JUL på Pinterest

Jeg har været på Pinterest siden de startede og er ved at have pinnet en del.
Mit jule board er mest fra sidste år, men der er også kommet lidt nyt til i år. ÆÆÆlsker Pinterest og kan sagtens bruge flere timer derinde.
Jeg vil gerne dele lidt af det jeg har pinnet til jul. Hvis i vil se hvad jeg ellers har, så kom et smut forbi her: Mit juleboard på Pinterest










fredag den 15. november 2013

Sy til din baby - strik

Har strikket en lille body til lillesøster. Opskriften er fra Askeladen og den er såååå fin. den er strikket i silkeuld, dejlig blød og varm. Glæder mig til hun sal have den på. Den er nem at strikke, hvis man har strikket efter opskrifter før. jeg havde lidt problemer undervejs, men med lidt hjælp fik jeg den lavet :)

torsdag den 14. november 2013

Chai sirup opskrift

Lækker sirup til en lækker gang chai the.
I dag havde jeg min gamle underbo på besøg, som i dag er blevet en god veninde og hendes pige og min dreng leger så super godt sammen, så da vi flyttede i hus, holdt kontakten ved, og det er vi alle glade for.
Så i dag stod den på chai making.
Jeg har lavet denne sirup for flere år tilbage ud fra bonderøvens kones opskrift.. men hendes blog er ikke den samme mere, og opskriften var væk. Så fandt jeg en anden, men sys bare ikke den var den samme, så efter lidt søgning på nettet, fandt jeg frem til den opskrift jeg brugte sidst.
Den ligger ikke længere på hendes blog, så tillader mig at ligge den ud her.

10 hele kardemommefrø
10 hele nelliker
10 hele allehånde
25-30 cm. lang kanelstang
5-10 stk. stjerneanis (alt efter hvor meget lakrids smagen skal fylde i siruppen)
200 gram Muskovado sukker (man kan også bruge brun farin, tror bare ikke det giver det samme)
5 dl. vand
2 spsk. earl grey the eller darjeeling the.

Alle krydderier kommes på en pande og ristes. Stop når duften breder sig og de begynder at poppe.

Mort alle krydderierne. Hvis du ikke har en morter, så vendt til de ikke er varme og put dem i en plastikpose og knus dem deri, så slipper du også for, at de springer rundt omkring :)

Hæld dem i en gryde sammen med vandet og sukkeret og kog det op og lad det derefter simre i ca. 15 min.

Tilsæt theen og lad det simre i en 10-15 min igen.

Når siruppen ikke er for tynd og ikke for tyk, sier du krydderierne fra.

Hæld siruppen på flaske og når den er kølet ned, så sæt låg på og opbevar den på køl.

Jeg ved ikke hvor længe den kan holde. Men den jeg lavede sidst havde jeg i over flere måneder. Det eneste der skete var, at sukkeret krystalliserede så den blev lidt hård. Men den smagte stadig godt :)

Varm et glas mælk op og tilsæt 2-3 tsk. sirup, eller tilsæt efter smag. Jeg vil gerne have det er lidt sødt og at det smager af noget, så jeg tilsætter 5 :)

Har opskriften herfra (har bare omskrevet den efter hvad jeg selv gjorde)






 Har lavet 1 glas til os og resten skal gives i små ekstra gaver. Glassene er købt hos Søstrene Grene- perfekt str. til sådan en lille gave :)


mandag den 11. november 2013

Mine møbel ønsker hos IDEmøbler

Jeg/vi drømmer lige lidt igen....
En konkurrence på FB fik mig til at lave endnu en collage med møbler vi godt kunne tænke os i vores nye hus.
Alle de møbler der står i huset er taget med fra vores lejlighed og mange af møblerne er ved at være meget gamle. Så derfor kunne det være så stort at vinde 20.000 til at møblere om med, så kunne vores møbler også afspejle det skønne hus vi har bygget.
Hvis jeg vandt, ville vi købe disse møbler:



Umbria sofa-26V. Vi savner en stor flad ud sofa, men også en sofa hvor man kan sidde mange. Denne ville være skøn af dase i.
Devon puf: En puf der ville være lækker til vores lænestol. Skal snart til at amme i mange timer, så denne puf ville virkelig være lækker
Odin barstol*2. De skal stå ved vores køkkenø, så ungerne og gæsterne kan sidde og være med mens der laves mad.
Iris sofabord: Vores sofabord er over 20 år gammelt, det trænger bare til en udskiftning :) Og da der kommer en lille ny snart, så kunne det være rart med et, hvor der ingen skarpe kanter er
Ball kobber: Den er bare fed og ville pynte i hjørnet ved sofaen.
Raw lampe i sort: Er vild med at mikse industri og det neutrale. vi har meget hvidt og dæmpede farver, så den ville være så fed over vores spisebord hvor pladen er slebet træ med hvide ben.
Mistral kubus/air*2: Den skal hænge lige bag ved spisebordet i køkken/alrummet. Perfekt til kogebøger og sjove nips

Alt i alt bliver dette 19.717 kr. Så er der lige et par hundrede kroner til nips :)

At drømme er dejligt, men at shoppe er endnu skønnere.










En skøn morgen

Selvom det er koldt derude og rimen ligger på græs og planter, så er det altså smukt og skønt.
Efter at have afleveret en stolt dreng i børnehave (første nat uden ble) måtte jeg lige ud og mærke kulden. Sidste weekend fandt jeg et lille sted mellem en masse buske, hvor der står 3 fine æbletræer. Så jeg gik lige på æblerov så jeg om lidt kan få lidt varm æblegrød med fløde.. Mmmm... det ku jeg lige ha :)
Dagen i dag bliver stille og rolig - det vil jeg nyde.
Håber i får en skøn dag derude :)





fredag den 8. november 2013

Leggins - sy til din baby

Jeg har i denne periode fra jeg blev sygemeldt virkelig fået gang i det kreative. Og den symaskine har virkelig været savnet.
Har bl.a. fået syet leggins til Jonathan og et enkelt par til lillesøster. De er super nemme at gå til, så der er nu bestilt mere stof til flere. de næste jeg skal sy er i uld stof. Så kan han holde sig varm under flyverdragten :)

Har endnu ikke fået dokumenteret min proces, men de færdige leggins har jeg billeder af.
Jeg laver selv mønsteret ud fra leggins han har i forvejen og så bliver de syet sammen.



tirsdag den 5. november 2013

Sjov app til børn

Jeg fandt den her super sjove app forleden dag.
Jonathan elsker at lege med den. Se lige de sjove og fine dukker han får lavet 


Det er også sjovt at lege ned når man er voksen ;) 
App'en hedder Puppet wshop til Ipad
Der er en gratis version og en der koster 19 kr. Man kan sagtens være kreativ i den gratis version. De to øverste billeder er lavet i den der er gratis. Faktisk så synes jeg at den betalte version giver alt for mange muligheder. Billede 3 er lavet efter vi købte hele versionen, synes godt man kan se, at han ikke helt kan beslutte sig. Men det er nu stadig sjovt :)
God fornøjelse :) 



mandag den 4. november 2013

Hjemmelavet

I dag fik jeg lyst til at prøve lidt forskelligt af. Jeg startede med at gå ind på Janes blog madbanditten . der er nemlig mange lækre opskrifter. Inden jeg blev gravid levede jeg efter LCHF. Nåede det i 4-5 måneder, og det var så fantastisk. Jeg tabte mig stille og rolig og fik det bare så godt i min mave, i min krop. det kunne virkelig mærkes. Jeg var ikke striks og blev jeg tilbudt brød, sukker eller stivelse, så sagde jeg ikke nej. men kunne godt mærke at det ikke var det min krop ville have.
da jeg så blev gravid, ville min krop bare ha BRØD!!!!! og sukker ;) Så jeg måtte pænt ligge LCHF på hylden og overgive mig. Jeg VILLE virkelig gerne følge principperne, men kan ikke. Får kvalme af det meste mad som minder mig om LCHF, så det har jeg accepteret og spiser det jeg nu vil have. Engang imellem har jeg lavet noget opskrifter derfra og i dag var en af de dage.

Jeg fik et vaffeljern i går, så det skule afprøves og jeg fik lavet Janes vafler. Ingen sukker og ingen mel. Find hendes opskrift på hendes blog. I mens ristede jeg hasselnødder, som skulle blive til en hasselnøddesmør. den opskrift fandt jeg her. man skal virkelig have tålmodighed når man laver det. Jeg troede aldrig nødderne ville blive til smør. Men lige pludselig blev det forvandlet og en lækker cremet smør kom frem.
meningen med hasselnøddesmøret var, at jeg ville lave Janes nutella. og det fik jeg lavet :) Jeg kom dog en del med sukrin i end hendes, for ellers var den alt for harsk i smagen.
OG da jeg jo er gravid og min krop gerne vil have brød, måtte jeg lige prøve den på et stykke helt hvidt toastbrød - helt ærlig?? det smagte total ligesom nutella. Dog er konsistensen bare anderledes.. Men for dælen et godt alternativ.. for lidt siden blandede jeg lidt med lidt flødeskum og så på en rest vafler - lækkert!!
Lige da vaflerne var færdige kom jeg lift flødeskum og en klat hjemmelavet æble/kanel marmelade på.. MUMS!!







  

Fik også lavet lidt pynt. Synes kork er fedt, så hvorfor ikke lave lidt pynt.


lørdag den 2. november 2013

Sy til din baby - sengerand med lille DIY

Sidste gang jeg var gravid lavede jeg en sengerand, men den blev slatten og grim.
Denne gang ville jeg gerne have en der var tyk og som ikke skulle bindes fast. Da jeg ikke kunne finde en der var i den rigtige prisklasse (synes 600 kr. er ALT for meget), så besluttede jeg mig for at lave en selv. Kom af med ca 300-350 kr alt i alt.
Jeg har desværre ingen DIY. Men kan fortælle hvad jeg har brugt og fortælle kort hvad jeg har gjort.
Materialer:
Inderstof: 180*150 (købt i stof2000)
Yderstof: 200*150 (købt i stof2000)
2 madrasser fra JYSK i str. 60*120. Skar begge madrasserne  over i 2 strimler, så jeg i alt havde 4. Brugte 3 strimler til denne sengerand og den sidste til en puslepude, delte den igen i 2 dele og lavede en firkant i 60*60 cm, som passede perfekt til vores hjemmedesignede puslebord.
Madrasserne kostede 80 kr. så det var billigere end jeg havde regnet med.
Sengeranden er 30 i højden, 5 i tykkelsen og 340 cm ca i længden. Lavede den 360 først og klippede så af efter at have afprøvet den i sengen. Den ligger sig jo ikke helt ind i hjørnerne, så den skal være lidt mindre.

Syede en lang pølse ud af stofferne, det yderste stof var 10 cm længere end det inderste stof, da det ar den farve jeg ville øverst og nederst (se billederne) og lagde de 3 stykker skum ind til sidst. Da jeg vidste hvor de ville gå til, tog jeg den sidste skumbrik ud igen og syede et rektanglet stykke stof i enden. Lukkede det hele med usynlige sting syet i hånden. Se det nederste billede.
Meningen var egentlig at lave den med knapper i bunden hele vejen hen, men uopmærksom som jeg var, klippede jeg stoffet for kort , så jeg ikke kunne gøre det :( Så min sengerand kan ikke vaskes.. så vi håber på en lillesøster der ikke gør ting beskidte ;)







fredag den 1. november 2013

DIY bluse

-->
Sy til din baby måned er i gang. Jeg har lidt forskelligt på lager. Ikke alle med DIY, men der er billeder af det færdige projekt.
Håber det jeg laver kan være med til at inspirere andre og så glææææder jeg mig til at blive inspireret af andre. Der er jo slet ikke nok på min to-do-liste ;) (I wish…. ;) )

Her er så min første DIY på tøj til baby eller børn. For den kan laves i alle str.
Denne bluse er lavet i str. 104. Mønsteret er lavet efter min søns bluse. Har fundet lidt hjælp på nettet, men mest af alt så prøver jeg mig frem og det er sådan jeg gør for det meste. Følger aldrig en opskrift helt, medmindre det er strik ;)
Vi skal i gang : 
Find en bluse du kan tegne efter. Nogen sprætter blusen op, jeg tegnede efter blusen så nøjagtigt som jeg nu kunne og så lavede jeg en prøve bluse inden jeg gik i gang med det rigtige stof.
Tegn blusen over på et stykke mønster papir. Jeg brugte denne gang en rulle papir fra IKEA, det er tykkere, så det får ikke så let i stykker når mønsteret jo gerne skulle holde i laaang tid. Men skal man tegne et mønster af, så kan man ikke se igennem dette papir, så da skal man bruge mønsterpapir.
Husk at lægge sømrum til i alle sider, dog ikke halsåbningen. I forstykket og bagstykket har jeg lagt 1 cm. til i siderne og skulderne,  4 cm. forneden og ved halsåbningen ingen sømrum.
I ærmet er der ligeledes lagt 1 cm. til i siderne, men 2 cm. ved håndleddet.
Tegn mønsteret over på vrangsiden af stoffet og klip ud.
Nu skal du til at sy.
Jeg har ingen overlocker (ville meget gerne eje en), så jeg bruger den stingtype der minder om og klipper overskydende stof af bagefter.(sting nr. 21, på min symaskine)
Jeg bruger overlock stingen næsten hele vejen igennem. Det er først når ribben skal syes på, når ærmekanten og kanten forneden af blusen skal syes sammen, at jeg bruger alm. sting.
Du starter med at sy skulderne sammen. Vrang mod vrang.

Så skal ærmerne på. Find midten af ærmet og sæt det på ved sammensyningen på blusen. Sæt nåle i hele vejen rundt og sy det på.
Så skal siderne syes sammen. Jeg syer det i et stykke. Så sy fra ærmekant til kanten forneden af blusen. Begge sider syes og nu er blusen faktisk allerede hel. Nu mangler der rib i halsåbningen. (man kan også nemt sætte rib i ærmet)

Ribben kan både laves i samme stof som du har syet blusen i eller bruge rigtig rib stof. Til denne bluse har jeg lavet den med det stof jeg brugte til blusen.
Mål hvor langt der er rundt i halsen og klip et stykke der er lige så langt og 5 cm bredt.
Sy stykket sammen så du får en ring. Der hvor det er syet sammen sætter du den fast med nål på midten af halsåbningen bagved. Stoffet skal ligge ret mod ret, sæt nåle i ved hele tiden at tage midten af ringen. Fx når første nål er sat, find så midten af ringen igen og sæt den fast på midten af halsåbningen foran. Find så midten igen i begge sider og sæt det fast ved skulderne.(gir det mening?) Så bliver den mere præcis. 

Sy nu fast, gerne med overlock, men du kan også gøre det med alm. ligesting.
Vend trøjen på vrang og sy stoffet fast fra ret siden. Nu kan du i princippet selv bestemmer hvor bred kanten skal være, sæt den der hvor du synes er pænest. Sy på retsiden og klip overskydende stof på bagsiden væk.
Hvis du vil have rib på ærmet, kan du bruge samme princip.
Nu skal ærmekant og kanten forneden syes.
Ærmet bukkes 2 cm. ind og sæt nåle i. Jeg syer på ret siden med lige sting, så føler jeg at jeg har mere styr på det (se billede 2)
Kanten forneden bukkes 3 cm. Op og så med lige sting rundt. Hvis man er så heldig at lave 2 nåle på symaskinen, så brug den, det ser super godt ud. Har jeg desværre ikke…

Voila…. Et styks bluse..

Håber DIY’en kan bruges. Kom gerne med tips eller forbedringer. Dette er min første sy DIY , så måske der er mere jeg kan lære J