Opskrifter

torsdag den 14. november 2013

Chai sirup opskrift

Lækker sirup til en lækker gang chai the.
I dag havde jeg min gamle underbo på besøg, som i dag er blevet en god veninde og hendes pige og min dreng leger så super godt sammen, så da vi flyttede i hus, holdt kontakten ved, og det er vi alle glade for.
Så i dag stod den på chai making.
Jeg har lavet denne sirup for flere år tilbage ud fra bonderøvens kones opskrift.. men hendes blog er ikke den samme mere, og opskriften var væk. Så fandt jeg en anden, men sys bare ikke den var den samme, så efter lidt søgning på nettet, fandt jeg frem til den opskrift jeg brugte sidst.
Den ligger ikke længere på hendes blog, så tillader mig at ligge den ud her.

10 hele kardemommefrø
10 hele nelliker
10 hele allehånde
25-30 cm. lang kanelstang
5-10 stk. stjerneanis (alt efter hvor meget lakrids smagen skal fylde i siruppen)
200 gram Muskovado sukker (man kan også bruge brun farin, tror bare ikke det giver det samme)
5 dl. vand
2 spsk. earl grey the eller darjeeling the.

Alle krydderier kommes på en pande og ristes. Stop når duften breder sig og de begynder at poppe.

Mort alle krydderierne. Hvis du ikke har en morter, så vendt til de ikke er varme og put dem i en plastikpose og knus dem deri, så slipper du også for, at de springer rundt omkring :)

Hæld dem i en gryde sammen med vandet og sukkeret og kog det op og lad det derefter simre i ca. 15 min.

Tilsæt theen og lad det simre i en 10-15 min igen.

Når siruppen ikke er for tynd og ikke for tyk, sier du krydderierne fra.

Hæld siruppen på flaske og når den er kølet ned, så sæt låg på og opbevar den på køl.

Jeg ved ikke hvor længe den kan holde. Men den jeg lavede sidst havde jeg i over flere måneder. Det eneste der skete var, at sukkeret krystalliserede så den blev lidt hård. Men den smagte stadig godt :)

Varm et glas mælk op og tilsæt 2-3 tsk. sirup, eller tilsæt efter smag. Jeg vil gerne have det er lidt sødt og at det smager af noget, så jeg tilsætter 5 :)

Har opskriften herfra (har bare omskrevet den efter hvad jeg selv gjorde)






 Har lavet 1 glas til os og resten skal gives i små ekstra gaver. Glassene er købt hos Søstrene Grene- perfekt str. til sådan en lille gave :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusind tak for din kommentar. Dejligt du kiggede forbi, kom endelig igen :O)