Opskrifter

fredag den 27. september 2013

Ugen der gik

Så er det igen weekend... hvor går sådan en uge bare mega stærkt, det er næsten helt skræmmende, for jeg går jo bare hjemme, men alligevel går tiden så stærkt... Ugen har ikke været den vildeste uge, meget stille og rolig. I går skulle jeg scannes for at se om moderkagen har rykket sig væk fra livmoder åbningen, men det havde den desværre ikke. Så nu skal jeg scannes igen i uge 30, og så håber og krydser jeg fingre for, at den har flyttet sig. Hvis ikke bliver det endnu et planlagt kejsersnit i dec. Så jeg sender gode tanker til den kære moderkage om at flytte sig laaaaangt væk fra livmoder åbningen :)
I dag havde vi vores gamle underboer fra Lystrup på besøg. Super, super hyggeligt. vores børn er lige gamle, og selvom de ikke har set hinanden i 2 mdr. så legede de bare kanon sammen. Så det endte med at de først kørte kl. 20.30.. laaaaangt over J's sengetid, men de hyggede sig bare så meget, og det gjorde de voksne også :) Smadder hyggeligt. Hvor er det dejligt at ha sådanne venner der kan komme ud og spise og hygge :) Næste gang står den på Djurs sommerland når der er halloween... bliver sjovt :)

I dag var jeg også ude og sige ordentlig farvel på min skole. Havde kage med til eleverne og kollegaerne. Dejligt at se dem og så var de så søde at give mig gaver også... Fik lidt til lillesøster og en lille ting til mig :) Er glad for det hele.



Tanken om at jeg nok ikke skal være derude mere er trist. Har alligevel kendt dem i 2 år, og så skal man pludselig ikke arbejde med dem mere, det er trist. Men forhåbentlig ser jeg dem igen :)

Weekenden byder på afslapning. Der er ingen planer, så det bliver virkelig stille og rolig. måske en lille tur ud og plukke hyldebær :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusind tak for din kommentar. Dejligt du kiggede forbi, kom endelig igen :O)