Opskrifter

søndag den 17. marts 2013

Nu som husejer

Hold da op hvor går tiden hurtigt når man har en del at se til. Har slet ikke fået blogget!!
Men der har været så meget og nu, nu er vi blevet husejere!!!!!
Det er så vildt, så fedt og fantastisk. Endelig er vores drøm blevet til virkelighed. Det er så vildt!!
Siden Jonathan blev født for snart 3 1/2 år siden, har drømmen om hus sneget sig ind og sat sig mere og mere fast. Men først nu har vi kunne realisere drømmen og nu har vi nøglen til vores helt eget hus. Wauw... Det er slet ikke til at forstå. Selvom vi har været derude tit og selv lavet en del af arbejdet, så er det stadig ikke til at forstå.
Denne weekend har vi flyttet kasser derud og udvidet loftet endnu mere, så det er klar til alt vores skrammel :)
I dag tog vi derud så Jonathan ku lege lidt i hans værelse. Vi snakker jo meget om at vi skal flytte, men det er lidt svært at forstå for så lille en dreng. Så vi prøver at gøre det lidt mere forståeligt for ham.
Så nu har han leget på sit nye værelse for første gang, og sørme om der ikke også kom gæster på besøg.
Vi har ofte haft familien derude, men det har været i forbindelse med arbejde. Denne gang var det et besøg hvor gæsterne havde taget hjemmelavede Romkugler med... Mums, de var gode. Og hvor var det skønt at de gad køre hele vejen ud til os. Så dejligt! Heldigvis havde vi instant kaffe med ud i huset i går, så lidt kunne vi da tilbyde :)
Vi håber nu på at snestormen ikke kommer til Djursland, så vi kan få flyttet onsdag og så det sidste på lørdag.

Ha en dejlig søndag derude. Jeg vil smække benene op og nyde lidt ro, inden en travl uge igen går i gang i morgen.







2 kommentarer:

  1. Hvor ser det bare super godt ud! Rigtig god flytning!

    SvarSlet
  2. STort tillykke! Jeg glæder mig til at se mange flere billeder!

    SvarSlet

Tusind tak for din kommentar. Dejligt du kiggede forbi, kom endelig igen :O)