Her i julen, kan det jo godt være man vil give et gavekort. Jeg fik et gavekort for nogle måneder siden, men det var bare et stykke papir i visitkorts format, uden noget andet - lidt kedeligt. SÅ derfor lavede jeg en lille holder til det. Her er min vejledning.
Du skal bruge:
Pap/tyk karton
Pænt papir
Istedet for de 2, kan du også bruge tapet
Saks
Lim
Blyant
Fotohjørner
Start med at finde ud af hvor stor holderen skal være, så det passer med at gavekortet kan være der.
Mit stykke pap er 18 cm. 9 cm i midten og 4.5 i hver side. Med en skarp genstand markere jeg der hvor de skal bukkes.
Jeg valgte dette papir til holderen. Meget feminint. Er fra Søstrene Grene :O)
Så limer du det på begge sider, og bukker godt ind i revnerne. Klipper til, hvis det skrider.
Lav huller så der kan komme en snor igennem.
Gavekortet sættes i med 2 fotohjørner, så det hænger fast.
Sæt en snor i, og vupti, et lidt pænere gavekort :)
Man kan jo gøre rigtig meget med det, skrive på det, sætte mærker på eller andet. Udformningen kan også være anderledes. har du idéer så skriv gerne :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tusind tak for din kommentar. Dejligt du kiggede forbi, kom endelig igen :O)