torsdag den 31. oktober 2013

Sy til din baby måned...

November starter i morgen, og så går det løs med "sy til din baby".
Der er over 70 med i denne event, så der bliver nok af inspiration derude.. sååå fedt!!!
Nu vil jeg gå i gang ved symaskinen, og se om jeg ikke kan få lavet en lille DIY på det jeg har gang i pt.
Skal du nå og være med, så er det her det foregår LaRaLil

søndag den 27. oktober 2013

Ny header

Hold da fast jeg har været igennem mange headere OG bloggen har været helt sort, og nu er den endt som fra start, dog ikke helt. Har flyttet alt i sidebaren ned i bunden og nu skal jeg ha sorteret og puttet ting og sager op til de ekstra sider jeg har lavet og måske lave flere... Det er dælme lidt af et arbejde...

Her er lidt af de header jeg har afprøvet.






Jeg ved stadig ikke om jeg er tilfreds med denne header og hele udseendet - hvad synes du???


lørdag den 26. oktober 2013

Snack

To indlæg på en dag - det er jo helt crasy :).
Men vil lige dele denne lille snack med jer. I kender den sikkert, men den er bare så simpel og god :)

Når din rugbrød er ved at være tør eller bare lidt kedelig i det, så brug det som rugbrød snack. 
Pensel rugbrød skiverne med olie på begge sidder. Sker dem ud i strimler og læg dem på en bradepande med bagepapir. Mine får 13 min i varmluftsovn ved 200 grader. 

Perfekt til eftermiddags snack, med på tur eller i madpakken. 
Hvis man så lige skal smovse lidt, så pensel smeltet mørk chokolade på begge sider og lad dem køle af i køleskabet. De er SÅ lækre :) 

Fik mig også lige en hurtig æblekage. 
Hjemmelavet æblemos med knas lavet af havregryn og hakkede mandler stegt på panden i honning og smør. Og så med en god klat flødeskum - mums. Se en anden opskrift jeg lagde ud for nogen tid siden her

Vores lørdag herhjemme er blevet tilbragt i hyggetøj og for det meste på sofaen med tv'et tændt og legetøj på hele gulvet. Det er altså lækkert med sådanne dage.




Leg

Lige for tiden er LEGO et KÆMPE hit herhjemme. Han er super dygtig til selv at finde på og elsker at samle efter tegning også. Han har fra start selv samlet, hvor vi så bare har fortalt ham hvad han skulle bruge og via tegningen sætter han selv klodserne sammen.
Det er blevet til mange biler. Når han selv finder på er det biler, monstre og robotter han laver. Han er meget optaget af de tre ting lige nu. Så vi ved godt hvad der skal stå på ønskesedlen til jul og fødselsdag :)



Disse robotter er lavet ud fra et billede af en masse figurer fra Monsters inc.





torsdag den 24. oktober 2013

Model for en dag

Min skønne dreng var så heldig at blive udvalgt til, at skulle være model for et børnetøjsmærke der hedder youkids.dk.
Han elsker at få taget billeder, så vi tænkte det kunne være sjovt for ham. Og det var det. Han hyggede sig og fjollede sig igennem billederne. Glæder mig til at se billederne :) 
Jeg fik taget lidt billeder af ham både foran og bagved kameraet.

Total klar...

Let's go
Fortæller den søde dame, at man altså godt kan se tigeren selvom han sidder ned...

Desværre kan det tøj han blev fotograferet i først købes om laaaaaang tid :( 
Mærket laver også tøj til helt små. Det hedder fixoni. 
Det er rigtig fint basis tøj og vi glæder os til at modtage en masse skønt tøj derfra. 
Det blev til både tøj til Jonathan men også lidt til lillesøster :) 


Må altså til at have gang i det gode kamera... de her Iphone billeder bliver så ringe. Har faktisk taget det i brug i dag. Må gøre det noget mere

mandag den 21. oktober 2013

En fantastisk efterårsferie

I dag er det mandag og endnu en uge er gået i gang. For mig betyder det, at jeg igen er alene hjemme om dagen. Det har været skønt at have en hel uge med mine drenge. Vi har været sammen det meste af tiden og råhygget os med alle mulige aktiviteter.
I får i dag en masse billeder, det er svært at vælge, for vi har lavet så meget.
Jonathan og jeg startede ferien med at smutte ned til bedste mens far plantede hæk og satte stakit op... Det er blevet sååå fint...

 
Stolperne skal bare lige saves til og males :)


 Så blev der ellers  hygget med kastanjedyr, LEGO i masser vis, lege både inde og ude. 2 gange besøg hos bedste. Skattejagt i IKEA, date med min skønne kæreste, besøg hos onkel Kim, tante Jenni, fætter Peter og niece Kaisa. Besøg af gode venner, tur til Ebeltoft. Og så var Jonathan på sit første hotelophold. Det var en stor succes- lækker mad og skøn svømmehal. Vi sluttede ferien af med en Halloween tur til DjursSommerland med gode venner.








Udsigten fra vores hotelvindue


Min aftendate på hotellet



Tossede unger i Djurs 




 Øv, at ferien er slut, men dejligt at kunne se tilbage på så dejlige billeder. I dag har været præget af, at jeg var ude og gå så meget i går, så har tilbragt dagen på sofaen...
Lillesøster vokser sig større og større i maven, og der kommer de vildeste spark og bevægelser derinde fra. Nyder det SÅ meget, det er simpelthen så hyggeligt. Er nu gået ind i uge 30... det nærmer sig med hastige skridt. Snart finder vi ud af om hun skal tages ved planlagt kejsersnit eller om jeg må føde selv - så spændende... Håber meget på det sidste, og det er det jeg prøver at forberede mig på - det andet har jeg jo prøvet..


Hvis du er nået helt herned, så tak fordi du læste med så langt :)
Ha en skøn aften.

onsdag den 16. oktober 2013

BoShop blogger konkurrence...

Da jeg så denne konkurrence for bloggere, kunne jeg jo ikke bare lade den passere... Fed mulighed, det skal jeg da være med i!
Muligheden for at lave præcis den drømmestue jeg altid har ønsket mig, og så med fede møbler jeg normalt ikke ville have råd til, det er da for fedt.
Vi byggede et dejligt hus over vinteren og i april kunne vi så endelig flytte ind.
Møblerne der kom ind var de samme møbler som har været med os i de forskellige lejligheder vi har boet i fra da vi var studerende. Der har ikke været mulighed for at pimpe møblerne op, så denne mulighed er da alt for fed. Tænk hvis jeg vandt??!!
jeg elsker at følge med i diverse boligblade, og noget af det jeg virkelig synes tiltrækker min opmærksomhed er når naturen kommer med ind. jeg synes de produkter jeg har valgt afspejler det rigtig godt.

Stuen hænger sammen med vores køkken/alrum, så jeg har også kigget lidt på spisestue møblerne.  Vores sofa er købt af venner og vores sofabord pt er et genbrugsfund som jeg har ville af med i laaaaang tid, men venter på jeg får pengene til det sofabord der ville være perfekt.

Mine ønskestue møbler ser sådan ud:
 Molito-stofsofa min næste sofa skal helt sikkert være en hjørnesofa. Elsker at putte med min familie, og nu hvor der kommer en lillesøster, er det helt perfekt til mange mennesker der skal søndags hygge i hjørnet 
Det runde bam-bam-bord  er med til at bløde op i alle de kanter der opstår i et rum. Synes det er anderledes men stadig klassisk og fedt. 
Pop-sidebordet  kan både bruges som afsætning og taburet. det er da super til når der kommer gæster. Og så er jeg vild med naturen der kommer ind 
Conform-prime-lænestol perfekt til en tid med amning, mange gange om dagen :)
Sydney-frandsen-gulvlampe. Er vild med kontrasten; det industrielle og det naturlige.
Diamond-shaggy-tæppe skal ligge ved sofaen og varme vores fødder. Med trægulve og fliser i hele huset, skal der være et sted hvor de små (og mig) kan sidde på gulvet og hygge med bøger, legetøj og ligge og se tv. 
House-doctor-mix-sidebord Kunne ikke stå for denne lækre kommode. Den er speciel, praktisk og fed. 
Factory-loftlampe-pendel. Er igen en af de ting der giver kontrast. Den skal hænge over det lækre spisebord i træ. 
Double-teak-spisebord så fedt et spisebord. Elsker træet og det massive. Det kan da helt sikkert holde til hverdagen strabadser herhjemme:) Vi bruger bordet meget, til både spisning, men også en masse kreative aktiviteter.
Det minder lidt om at være på skovtur og spise ved de borde der står derude. 

Nu har jeg drømt mig væk og hold da fast hvor ville jeg ønske jeg kunne købe det hele.
Hvad ville du købe hvis du vandt??

Dreams can come true :)

tirsdag den 8. oktober 2013

Ønsker til mig og lillesøster

Hvis man dog bare havde alle de penge, så man bare kunne shoppe liiiige det man havde lyst til, så ved jeg godt hvad jeg skulle shoppe. Men jeg nøjes med at drømme lidt :)



Ammebh fra Carriwell // Jellycat kanin // Lidt duftevand fra Weleda // Lækker pyjamas fra Flip Flop // Hjemmesko fra Christel Seyfarth // Zinksalve til lillesøster (Det var den jeg brugte til Jonathan, og var super glad for den) // Yoga dvd til når hun er født //Ammekjole fra Mamalicious // Skøn Ulddragt fra Purebaby.


mandag den 7. oktober 2013

Produktiv dag

I dag blev til en utrolig produktiv dag :)
Dagen startede med at jeg fik gang i alle de æbler vi har fået fra min svigerinde og svoger. de har så mange æbler, så dem tager vi da glædeligt i mod :)
Startede ud med at skrælle en masse æbler, fik skåret ud til æblechips, sat dem i ovnen og så fik jeg presset en masse æbler til most og resten røg i gryden til mos.

Æblechips:
Vaskede æblerne og skar dem ud med en kniv, nogen bruger mandolin, men sådan en har jeg ikke, kun en snitter der skal sidde på min køkkenmaskine, og da var hullet ikke stort nok til hele æbler.
Midten blev taget ud med en stjerne udstikker og så blev æblerne drysset med kanel. De blev lagt på en bageplade med bagepapir, ovnen sat på varmluft og 115 grader. Og så blev de bagt i 1 time og 3 kvarter. nok lige 15 min for meget. man kan godt nøjes med 1 1/2 time eller mindre.
Lad dem køle af og put dem i en beholder, så de kan holde sig sprøde.

 Æblegrøden blev brugt til lækker æblekage.. EEElsker æblekage, og kunne spise det hver dag. I dag prøvede jeg lidt nyt.

Æblekage med mandelkrymmel og flødeskum

Mos: Æbler koges op med en vaniljestang og lidt vand. Kog det op og lad det stå og simre indtil æblerne er mørre. Giv det hele en tur med blenderen eller mos med en gaffel, hvis du vil have en mere grov mos.

Krymmel: Smelt smør på en pande, når det er smeltet så drys rørsukker ud på panden, bare et tyndt lag. Du bestemmer selv hvor sød du vil have den.
Hæld derefter mandlerne og rasp ud på panden og rør det hele sammen indtil det er gylden. Ta' det af panden og lad det køle af på lidt bagepapir eller et bræt.

Start med et lag krymmel så et lag mos og til sidst pisket flødeskum.



 Velbekomme :)

Fik også købt græskar i dag. Fik hentet mindstemanden og så tog vi hjem for at udhule græskar. Kernerne blev ristet med olie og salt ved 185 grader i 35-40 minutter. Lækker snack til madpakken :)






 Håber i får en skøn aften derude :)


søndag den 6. oktober 2013

En fantastisk weekend er slut

Fredag troede jeg at jeg bare skulle have en stille og rolig weekend. Lørdag skulle to veninder komme ud til  pandekager og is og vi skulle strikke og bare tøsehygge. En anden veninde skulle så komme senere. Men sådan skulle lørdagen ikke gå. 
Faktisk havde min kære veninde planlagt en surprise babyshower til mig. 

Så da jeg troede det var mine to veninder der bankede på, stod der pludselig 2 veninder, min mor, svigerinde, svigermor udenfor døren og en anden veninde kom senere. 
Blev vildt overrasket og super glad. Hvor var det bare en fantastisk overraskelse. 
Tænkt sig, at nogen vil bruge tid på at arrangere det for mig og bruge en dag for at fejre at vi snart skal ha en lillesøster. Jeg er overvældet og super glad. 

Imens vi tøser skulle hygge tog Thomas Jonathan med ud og hygge sammen med hans bror og hans pige. Så drengene hyggede sig også. Sikke en dejlig dag. 
Lækre muffins... Mmmmmm...
Søde gæster :)
Super fine gaver havde de også med. Føler mig virkelig forkælet :)
Resterne blev spist om aftenen til TV2's 25 års jubilæumsshow.

Søndag fik jeg startet mit næste strikkeprojekt. Et tæppe til lillesøster. Har fundet inspiration hos Søhesten. Det er så lækkert det garn hun brugte så det fik jeg bestilt og nu skal jeg i gang med at strikke. Laver det lidt anderledes, skriver min opskrift op senere... skal lige se hvor godt det bliver :)
Er glad for farverne. Piget men ikke alt for piget...:)

En skøn weekend er slut. 
Godnat og sov dejligt. 
En af de ting der kom med hjem fra shoppeturen var Shredder fra turtles :)